Pirke

Hos fluer.dk har vi altid et godt udvalg i billige pirke af den bedste kvalitet. Gode pirke er et must for dig, der fisker torsk og andre store fisk på havet og Det Gule Rev. Vores gode og billige pirke fås i størrelser alt efter, hvad du fisker.  

Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os for råd og vejledning om pirke og andet fiskegrej. 

preload spinner
Kategorier

preload spinner
SPAR {{product.DiscountPersent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Pirke

Med gode og billige pirke fra fluer.dk er du godt på vej til at få større fisk på krogen! Pirke gør det nemlig nemmere at fange de store fisk, der opholder sig på havbunden. Hos fluer.dk er vi selv erfarne fiskere, og derfor er det vigtigt for os, at alle vores pirke er af god kvalitet og til rimelige priser. Derfor finder ud her et bredt udvalg af pirke i forskellige farver, vægte og designs. 
 

Vores passion for fiskeri betyder også, at du til enhver tid er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for råd eller vejledning om pirke, pirkefiskeri og lignende. 
 

Hvad er en pirke?

En pirke er tungere end et almindeligt blink og derfor bedre egnet til fiskeri af lidt større fisk på dybere vand. Pirker designes til at efterligne rigtige fisk, og derfor vil pirken ofte have en del, der vibrerer, når den synker. Dette gør, at pirken ligner en skadet fisk. De er desuden designet til at synke hurtigt, så strømmen ikke forhindrer dem i at synke til bunds. Denne type endegrej fås i mange forskellige farver, vægte og designs alt efter hvad man fisker efter, og hvilken type fiskeri man vil lave. 
 

Som navnet antyder, bruges pirke til pirkefiskeri, som er en form for vertikal fiskeri, hvor en tung pirke tabes lodret ned i vandet og synker ned til bunden for, at de store fisk kan fanges. Ved at bevæge pirken op og ned gennem vandet fanger man fiskenes opmærksomhed. Pirkefiskeri foregår fra en båd. Vores Kinetic Missile 300 g pirke er f.eks. en af de bedste pirker til at komme dybt ned i stor fart. En anden mulighed er den populære Savage gear 3D slim jig minnow 50 g, som er en tro 3d kopi af en baby sardine.  
 

Pirke kan også bruges til surfcasting, der også kaldes kastefiskeri, hvor man kaster pirken langt ud i vandet fra kysten. Med en surfcasting stang kan de bedste kaste linen helt op til  100 meter ud i vandet. En pirke, der er perfekt til lange kast og hurtig synkning er vores Kinetic Crazy Herring 60 g pirke. Denne er god til kystfiskeri og torskefangst.    

 

Pirke til torsk, makrel og andre store fisk

Pirke er designet til at lokke fisk, der jager andre fisk, som f.eks. torsk. Disse fisk opholder sig på bunden af havet, ofte tæt på rev. Uanset om du er nybegynder eller øvet, er pirke en uundværlig del af dit fiskegrej, hvis du vil fange torsk. Desuden kan pirke også være effektive til at fange makrel og sej.  
 

Hvis du vil fange torsk ude på havet, er vores miljøpirke et klassisk eksempel på en effektiv pirke. Den fås i mange flotte farver, og er designet med en blæksprutte, som bevæger sig, når pirken synker ned i vandet. En anden unik mulighed er vores flashbait squid light, som er uundværlig, hvis man gerne vil fiske om aftenen eller i meget dybt og mørkt vand. Denne pirke er nemlig designet med et lys, som tænder, når den er i kontakt med vand.