Fluestænger

Fluefiskeri med fluestænger er en af de sjoveste fisketeknikker inden for lystfiskeri. Det er en god form for lystfiskeri for begyndere, men det kræver en særlig fluestang.

Fiskemetoden er forholdsvis simpel, men teknikken i at kaste med fluestangen kræver lidt øvelse.

Du er altid velkommen til at komme ned i butikken og prøve de forskellige typer fluestænger. Hvis du er en øvet fluefisker, ved du helt sikkert hvor blød eller stiv din fluestang skal være. Men er du nybegynder, kan det være svært at vide, hvad du har det bedst med.

 

Du kan her se vores store udvalg af fluestænger og danne dig et indtryk af de forskellige stænger og prisklasser.

 

Vi sælger blandt andet fluestænger fra det anerkendte mærke, A. Jensen. Det betyder, at du er sikret fluestænger i topkvalitet. Vi tilbyder prisgaranti, så finder du et produkt billigere et andet sted, er du altid velkommen til at ringe til os eller sende os en mail.


{{amount}}

{{discount | currency_format}}

{{product.Title}}

{{discount | currency_format}}

Kom i gang med fluefiskeri

Fluefiskeri er i den grad underholdende, men ligesom med alle andre ting kræver det øvelse, før du fuldstændig mestrer kastetiknikken. Den store fordel er, at du med fluestangen kan lave en helt speciel præsentation af din agn i vandet, hvor du kan fiske meget langsomt men stadig utrolig livligt og forførende.

 

Med en fluestang har du en begrænset kastelængde. Derudover skal du også være opmærksom på, at bagkastet kræver plads, og det gør, at det visse steder ikke er muligt at anvende fluestangen. Derfor bruges ofte mindre både, når der skal fluefiskes.

 

Alt efter hvor store fluer du vil fiske med, og hvor ubesværet du ønsker at kaste disse, anbefaler vi fluestænger fra klasse 8 til klasse 10. En klasse 9 stang, med en typisk kastevægt på omkring 20-21 gram, og gerne med en rigtig god rygrad, er et rigtig fint sted at begynde, når det kommer til fluefiskeri af gedder.

Linen er også et vigtigt element. Her kan du ikke blindt stole på, at f.eks. en klasse 8 stang altid vil kaste godt, bare du vælger en klasse 8 line. Her skal du derimod kigge på vægtangivelserne på de to og sikre dig, at de bare matcher nogenlunde, og helst sådan at linens kastevægt eller overstiger stangens ’evner’.

 

De fluer der primært bruges til fluefiskeri, er de såkaldte flash-fluer. At kalde dem for fluer er måske en smule misvisende, da de på ingen måde ligner fluer eller nogen andre former for insekter. Derimod imiterer de som oftest en fisk eller en ål og minder mest af alt om et overpyntet juletræ. De består i grundtrækket af en masse flash bundet på en krog og gerne på en måde, så de bliver så fyldige som muligt.

Du kan også sagtens binde en geddeflue af fjer eller andre naturlige materialer som f.eks. marabou, kanin- og rævestrips. Men vi anbefaler flash-fluerne.

Flash-fluernes klare styrke er, at de ikke suger vand og derfor ikke bliver helt så tunge at kaste, som fluer bundet af naturlige materialer. De har en helt utrolig forførende og pulserende gang i vandet, som der ikke er nogen andre agn, der kommer i nærheden af.