Fluehjul

Fluehjul er ligesom fluestænger og flueline inddelt i AFTM-klasser. Det er derfor vigtigt at vælge et hjul som ligger i samme klasse som line og stang. Vi anbefaler at du starter med at udvælge linen efter de fiskeønsker du har og derefter går på jagt efter et hjul og stang som passer. Det er vigtigt at hjulet kan indeholde rigeligt med bagline, da man kan risikere at få en fisk på krogen, som ikke har planer om at give op uden kamp og tager et langt udløb. Udover den ekstra sikkerhed som ligger i at have nok line, hvis fisken tager et langt udløb, så har baglinen den ekstra funktion, at den fylder spolen op, så selve fluelinen ligger helt ud til kanten. Knæk og bræk!

På hjul op til AFTM-klasse 3-9 anbefaler vi, at du har 50-100 meter bagline.På hjul op til AFTM-klasse 10-12 anbefaler vi, at du har minimum 200 meter bagline.


Der blev ikke fundet nogen produkter

Brug færre filtre, eller fjern alle


Hvilket fluehjul skal jeg vælge?

Fluehjul skal i vores optik være pålidelige og have et lækkert design. Der findes et hav af fluehjul på markedet og det er de små ting, der skiller et godt hjul fra et rigtig godt hjul.

Et fluehjul bruges ikke ligesom et standard fiskehjul, da et standard hjul i udgangspunktet hele tiden skal spinne linen ind. I fluefiskeri tages linen ind med hånden og dermed kan det lidt overordnet siges, at fluehjulets primære funktion er at opbevare linen.

Dette er dog ikke helt korrekt for, hvis du er ude at fiske efter større fisk, som laks eller ørred, vil der opstå en større fight og her er det nødvendigt at arbejde aktivt med at trække linen og fisken ind med hjulet. I sådanne situationer er det også vigtigt, at du kan bremse linen med hjulet, da det er langt mere sikkert end at lade linen løbe mellem fingrene.

De bedste fluehjul til kystfiskeri

Hvis du ofte vil bruge dit fluehjul til at fiske ved kysten, eller i saltvand generelt, så er det en god ide at vælge et hjul som er fremstillet af kunststof og rustfrie metaldele.
Fisker du efter større fisk skal du vælge et stort fluehjul i klasse 10-12, da store fisk ofte også har lange udløb, hvilket kræver mere bagline.

De bedste fluehjul til å og sø

Fisker du primært i åer eller søer er det ikke på samme måde nødvendigt at vælge fluehjul på baggrund af at komponenterne skal være særligt rustfri. Køber du fluehjul hos os kan vi dog altid garantere, at du får den bedste kvalitet.
Fisker du primært efter mindre fisk, kan du vælge et mindre hjul, da fiskene sjældent tager meget lange udløb og de er ikke så stærke som de store fisk.
Fluehjul til put and take skal vælges ud fra de samme kriterier som til søfiskeri.

De bedste fluehjul til laks

Når du skal fiske laks med flue, skal du være forberedt på, at laksen kan være rigtig stor og den opgiver ikke uden kamp. Laksen tager gerne et meget langt udløb og du skal derfor vælge et fluehjul i AFTM-Klasse 10-12.


Fluehjul til højrehåndede

Som standard er fluehjulet vendt således, at håndtaget sidder i højre side. Det stammer fra gammel fisketradition, hvor man ikke kastede linen ud, men blot sænkede den i vandet og det var derfor naturligt, at indspinningen skete med højre hånd.
Nu, da fluefiskeriet har udviklet sig meget og der er betydeligt mere arbejde med selve fiskestangen, er det mest naturligt for højrehåndede at have fluestangen i højre hånd og spinne ind med venstre.
Fisker man med den traditionelle opsætning vil det være nødvendigt for langt størstedelen af højrehåndsfiskere at skifte stangen fra venstre til højre hånd, når man har fået bid og skal til at fighte fisken. Dette er dog meget upraktisk i sådan en intens situation og derfor vælger langt størstedelen at vende hjulet til venstrehåndsindspinning.


Fluehjul til venstrehåndede

Traditionelt er fluehjul lavet til højrehåndsindspinning, hvilket passer optimalt til venstrehåndsfiskere.
Langt de fleste fluehjul på markedet i dag, kan ændres så de både kan bruges af venstre- og højrehåndede.


Sådan vedligeholder du dit fluehjul

Det er meget vigtigt at vedligeholde fluehjulet for der er da ikke noget værre end at stå ude i vandet, midt i en fight med dagens største fisk og så svigter hjulet.
Dette kan undgås ved at vedligeholde hjulet og altid huske at smøre det ordentligt.

Efter fisketuren
Vi anbefaler, at du tørrer dit hjul af med en hårdt opvredet klud efter hver fisketur. Grunden til, at du ikke skal vaske det grundigere er for at bibeholde olie og fedt i alle samlinger og bevægelige dele.
Lad derefter hjulet ligge og tørre helt op, inden du pakker det sammen.
Hvis du har tabt dit hjul ned i vandet under fisketuren kan det være nødvendigt at skille hjulet ad og lade det tørre.
Du kan med fordel smøre linerullen med lidt olie og løsne hjulets bremse, inden du pakker det væk.

Efter behov
Der er stor forskel på om du fisker et par gange om året eller flere gange om ugen. Desuden er der stor forskel på hvor udsat hjulet bliver for vind og vejr, for en ting er en Put ’n take sø i sommervarmen, noget andet er kystfiskeri i skrap modvind.
Derfor er det vigtigt, at du får en god vedligeholdelsesrutine, så dit fluehjul holder i mange år.
Start med at skrue håndtaget af og giv det olie. Herefter skal sidelejerne olieres på begge sider og spoleakslen tages af og gives ligeledes en dråbe olie.
Tag linerullen af og skil den ad – læg for din egen skyld alle delene i rækkefølge så linerullen er nem at samle igen. Rens alle dele og smør fedt på de bevægelige dele med en vatpind. Herefter samles den igen og du kan tjekke om lejet løber let og ubesværet.

Vedligehold til vinterpausen
Når fluehjulet skal have vinterpause er det en god ide at give det en grundig rengøring, så alt snavs og skidt kommer væk og give alle de bevægelige dele et nyt lag olie eller fedt. På denne måde får salt og snavs ikke lov til at ligge i lang tid og trænge ind og hjulet er så godt som nyt til næste år, så du blot skal pakke hjulet i tasken for at du er klar til en ny dag ved åen, søen eller kysten.

  • Hurtig levering

    Hurtig levering, efterfulgt af god opfølgende service.

    produkterne levede op til det forventede.


    Mikkel Magnus
    6. august 2025
  • Jeg har handlet med fluer.dk siden 14/06-2012

    Jeg har handlet med fluer.dk siden 14/06-2012 til i dag 03-08-2025 med ca. 19 ordre for et samlet beløb af Kr. 5.633.20 især i den sidste stykke tid hvor priser er stærk nedsat. Jeg har være fuld tilfreds med at handle med fluer.dk. Sidste ordre Nr. 247375.


    Robert Hæ
    Opdateret den 4. august 2025
  • Intet hastværk eller lastværk

    Trods travlhed med mange ordre, grundet vilde priser, fik jeg i dag min 3. bestilling for maj/juni uden fejl eller mangler. Da nogle af de varer, jeg havde bestilt, var udsolgt, blev jeg kontaktet af Rene, som jeg antager er delvis lagerarbejder for Fluer, og vi fandt sammen et godt alternativ.


    Daniel M.
    15. juni 2025
  • Alt OK

    Bestilte fiskehjul og endegrej. Alt blev leveret inden for kort tid og havde god kommunikation med sælger over mail med hurtigt svar.

    En god oplevelse.


    Lars A.
    6. juni 2025
  • Bedste anbefalinger😉

    Bestilte forskelligt endegrej, hurtig levering, super flotte produkter/finish og meget billige priser. Alt perfekt.
    Glæder mig til at prøve disse nye produkter på mine fremtidige fisketure. God sommer 😉
    Ref. OPG Clown, Twister og diverse powerbait.


    Ulrik Lønborg
    8. maj 2025
  • Meget god service

    Meget god service,
    Jeg købte JRC cocoon 13 fods karpestang med hjul og fin taske til en god pris.
    Alt var forsvarligt pakket ind. Og varen kom som lovet til tiden.
    Jeg kan varmt anbefale Fluer.dk


    Helle Birgit Kjær Nielsen
    5. marts 2025
  • Der er så absolut intet at klage over

    Der er så absolut intet at klage over. Får altid en god behandling om det så er over telefon eller i butik. Bare en skam at de er ved at lukke.


    Jesper D Jensen
    15. september 2024
  • Super butik

    Hos Fluer,dk bliver man altid mødt med en venlig tone, og altid med hjælp ud fra, hvor du står rent økonomisk og erfarings mæssigt… Dvs Du møder en utrolig venlig vejledning, ligegyldigt om du er super rutineret, og kun bruger det dyreste grej, eller om du er ny i “faget”, og er ved at finde din stil… Fluer.dk skal ha de bedste anbefalinger herfra, og takker for den altid bedste vejledning og service


    Lars
    25. februar 2024
  • Super god website med gode produkter og…

    Super god website med gode produkter og priser som matcher
    Stort varesortiment alt i alt helt i top samt hurtig levering


    Ronnie Kern
    3. januar 2022
  • Er super glad for at handle med fluer…

    Er super glad for at handle med fluer hurtig levering og ingen problemer vis der er noget galt med leverance så løser de problemet. 👍👍👍👍


    John Larsen
    26. februar 2019
  • Perfect sted at handle hvis man er…

    Perfect sted at handle hvis man er lystfisker. God og reel service.


    Leif Jensen
    16. maj 2018
1 af 11