Loops og tilbehør

Her finder du et stort udvalg af loops og tilbehør til fluefiskeri. Som med alt andet udstyr er det vigtigt med vedligeholdelse, og du kan her finde tilbehør, som forenkler rengøringen og vedligeholdelsen af dine ting. Til linen har vi tilbehør som en lille klemme, der renser og retter linen ud samt diverse voks og spray, som kan forlænge din lines levetid.

 

Her finder du også loops til forskellige linestørrelser. Så du nemt og hurtigt kan skifte forfang på din line. Har du spørgsmål angående loops, er du altid velkommen til at henvende dig til vores personale, som står klar til at hjælpe og rådgive dig i valget af fiskegrej.

 

Står du og mangler tilbehør til din fisketur, som kan være med til at gøre det hele lidt nemmere, så se blandt andet vores Loon boat repair, lineholderen til fluehjulet eller vores Scierra Fly pung til opbevaring af flueliner, skyderhoveder og forfang. 

preload spinner
Kategorier

preload spinner
SPAR {{product.DiscountPersent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Fang din første gedde

Gedden kan fiskes i næsten alle danske moser og søer. Det der gør gedden til en spændende fangst er, at det er den største rovfisk, vi har i Danmark. Gedden er meget hårdfør, hvilket gør, at den kan leve på stort set alle slags vand, og du kan med stor sandsynlighed finde den nær dig.

 

Selvom du med stor sandsynlighed fisker et sted, hvor gedden befinder sig, er det ikke ligegyldigt, hvor du smider din fiskeline ud. Gedden elsker at ligge på lur i den tætte sivskov, hvor den kan ligge på lur, inden den slår til overfor sit bytte. Under åkander er også et godt skjulested for gedden. Her kan den ikke spottes af rovfugle samtidig med, at den ligger godt i forhold til de småfisk, der elsker at svømme i skyggen.

Det kan derfor være godt givet ud at kaste på tæt bevoksning. I større søer befinder gedden sig ofte ude på dybt og åbent vand, og den er derfor nemmest at komme til med en båd.

 

Gedden er udstyret med hundredvis af små skarpe bagudrettede tænder, som gør, at den kan holde fast på småfisk. Disse tænder er så skarpe, at de nemt kan skære igennem både tyk nylon og flettede line. Derfor er det meget vigtigt, at du til geddefiskeri bruger et forfang i enten stål eller nylon på minimum 0.50 mm. Stålforfanget er det sikreste valg, da gedden ofte ruller rundt i vandet, når den bliver fanget og derved snor sig ind i forfanget og senere linen. Langs gællestokkene sidder der nemlig også tænder, som nemt kan skære fiskelinen over, når den ruller rundt.

 

Det er en god ide at medbringe ekstra tilbehør til fisketuren, hvis du fisker efter gedder. Det er nemlig vigtigt, at du håndterer gedden med største forsigtighed både for at beskytte fisken men også for at beskytte dig selv mod de skarpe tænder. En tang er derfor uundværlig, når du skal have krogen ud mellem de mange tænder i munden. Et par kraftige handsker kan også være gode at medbringe, så du skåner dine hænder mod de skarpe tænder, som også befinder sig i gællelåget.

 

Der er vigtige informationer, du skal vide, inden du fisker efter gedder. Gedden er nemlig fredet fra den 1. april til og med den 30. april i ferskvand og fra den 1. april til og med den 15. maj i brakvand. Desuden skal gedden mindst måle 60 centimeter, og hvis den ikke opfylder dette mål, skal den sættes tilbage i vandet så skånsomt som muligt.