Lakse- og havørredfluer

Her finder du laksefluer og havørredfluer, der spænder over hele sæsonen.

Mange af vores havørredfluer er bundet af levende materialer som marabou, raccoon, oppossum og rigeligt med flash.

Blandt laksefluerne er især zonkeren et hit, som passer perfekt til de langsomme danske farvande.

Der findes mange forskellige præferencer inden for både laksefluer og havørredfluer. Mange eksperimenterer derfor med at binde deres fluer selv. Har du lyst til at kaste dig ud i fluebinderiet, kan du finde alt, hvad du behøver til det her.

Tro er tæt forbundet med fiskeri. Troen på, at du fisker med den helt rigtige enten lakseflue eller havørredflue, har en stor betydning for dit fiskeri. Uanset hvor mange fisk din nabo har fanget på en rød flue, vil den ikke virke for dig, hvis du tror mest på en sort og gul flue.

 

Det er de færreste danske åer, der har strømhastighed nok til, at du blot kan kaste ud og lade strømmen klare resten. Ofte bliver du selv nødt til at tilføre fluen noget liv.


27 produkter


Det magiske laksefiskeri

Storlaksen er overvældende – smuk og formfuldendt. At fange og se sådan en fisk er en oplevelse for livet. Laks og ikke mindst storlaks er forbundet med en vis respekt og en magi. Når der i fiskekredse tales om laksefiskeriet, er der nogle magiske tal forbundet med det - herimellem er tallet 20. Alle laksefiskere drømmer om at hive en laks på 20 kilo i land.

Men at fange en dansk laks på flue står også højt på mange lystfiskeres ønskeliste. Vejr og vind har selvfølgelig en indflydelse på fangstsuccessen. Almindelig vandføring og en god vind fra vest eller sydvest er gode kriterier for at få en laks på krogen. Vi fraråder at fiske efter laks, når der er østenvind, da det som regel er medvirkende til et elendigt fiskeri.

Det bedste tidspunkt på dagen at fiske efter laks er enten de første 30 minutter efter at solen rammer vandspejlet eller i perioden mellem 10-14. I skumringen er der også stor sandsynlighed for, at laksene er hugvillige.

Favorit laksefluen er selvfølgelig forskellig fra person til person. I det tidligere forår ser vi især en stor spredning i, hvad folk foretrækker som yndlings laksefluen. Men er det overskyet, tidligt eller sent på dagen, kan en zonkerflue med knald på farverne være det helt rigtige valg.

Drømmer du om at fange dit livs laks, har vi her et par tips til dig. Affisk så meget vand som muligt. Læg et kast på et spot og bevæg dig et par meter videre, inden du endnu engang sender fluen mod vandet. Laksefiskeriet kræver noget af dit grej, og det er vigtigt, at du er fuldt udstyret. Er du i tvivl om, hvad du skal bruge, er du altid velkommen til at kontakte vores personale, som kan rådgive dig i både udstyr og gode laksespots.

Det er vigtigt, at du som laksefisker sætter dig ind i de forskellige laksekvoter og regler for fiskeri af laks i de enkelte vandløb. Du kan finde de gældende laksekvoter her.

  • Hurtig levering

    Hurtig levering, efterfulgt af god opfølgende service.

    produkterne levede op til det forventede.


    Mikkel Magnus
    6. august 2025
  • Jeg har handlet med fluer.dk siden 14/06-2012

    Jeg har handlet med fluer.dk siden 14/06-2012 til i dag 03-08-2025 med ca. 19 ordre for et samlet beløb af Kr. 5.633.20 især i den sidste stykke tid hvor priser er stærk nedsat. Jeg har være fuld tilfreds med at handle med fluer.dk. Sidste ordre Nr. 247375.


    Robert Hæ
    Opdateret den 4. august 2025
  • Intet hastværk eller lastværk

    Trods travlhed med mange ordre, grundet vilde priser, fik jeg i dag min 3. bestilling for maj/juni uden fejl eller mangler. Da nogle af de varer, jeg havde bestilt, var udsolgt, blev jeg kontaktet af Rene, som jeg antager er delvis lagerarbejder for Fluer, og vi fandt sammen et godt alternativ.


    Daniel M.
    15. juni 2025
  • Alt OK

    Bestilte fiskehjul og endegrej. Alt blev leveret inden for kort tid og havde god kommunikation med sælger over mail med hurtigt svar.

    En god oplevelse.


    Lars A.
    6. juni 2025
  • Bedste anbefalinger😉

    Bestilte forskelligt endegrej, hurtig levering, super flotte produkter/finish og meget billige priser. Alt perfekt.
    Glæder mig til at prøve disse nye produkter på mine fremtidige fisketure. God sommer 😉
    Ref. OPG Clown, Twister og diverse powerbait.


    Ulrik Lønborg
    8. maj 2025
  • Meget god service

    Meget god service,
    Jeg købte JRC cocoon 13 fods karpestang med hjul og fin taske til en god pris.
    Alt var forsvarligt pakket ind. Og varen kom som lovet til tiden.
    Jeg kan varmt anbefale Fluer.dk


    Helle Birgit Kjær Nielsen
    5. marts 2025
  • Der er så absolut intet at klage over

    Der er så absolut intet at klage over. Får altid en god behandling om det så er over telefon eller i butik. Bare en skam at de er ved at lukke.


    Jesper D Jensen
    15. september 2024
  • Super butik

    Hos Fluer,dk bliver man altid mødt med en venlig tone, og altid med hjælp ud fra, hvor du står rent økonomisk og erfarings mæssigt… Dvs Du møder en utrolig venlig vejledning, ligegyldigt om du er super rutineret, og kun bruger det dyreste grej, eller om du er ny i “faget”, og er ved at finde din stil… Fluer.dk skal ha de bedste anbefalinger herfra, og takker for den altid bedste vejledning og service


    Lars
    25. februar 2024
  • Super god website med gode produkter og…

    Super god website med gode produkter og priser som matcher
    Stort varesortiment alt i alt helt i top samt hurtig levering


    Ronnie Kern
    3. januar 2022
  • Er super glad for at handle med fluer…

    Er super glad for at handle med fluer hurtig levering og ingen problemer vis der er noget galt med leverance så løser de problemet. 👍👍👍👍


    John Larsen
    26. februar 2019
  • Perfect sted at handle hvis man er…

    Perfect sted at handle hvis man er lystfisker. God og reel service.


    Leif Jensen
    16. maj 2018
1 af 11