Trollinghjul

Ønsker du at afprøve trollingfiskeri, og er du ude efter et nyt hjul hertil? Hos fluer.dk finder du et udvalg af trollinghjul til en fordelagtig pris. Vi forhandler blandt andet produkter som Quantum, Daiwa og Fin- Nor.
 
Trollinghjul anvendes til Trollingfiskeri, der er en fiskemetode, der også kaldes dørgefiskeri. Trollingfiskeri er lystfiskeri med liner, som trækkes efter en båd, der langsomt sejler fremad.
Til trollingfiskeri benyttes for det meste multihjul eller trollinghjul, men alle hjul kan i princippet bruges. Det vigtigste er dog, at hjulet er robust og kan have mindst 250-300 meter 0,40 mm. line. Linen skal være kraftig, da der er et stort vandpres, når man fisker med paravaner eller sideplanere.
 
Nedenfor finder du udvalget af trollinghjul, priser og yderligere information omkring trollingfiskeri

preload spinner
Kategorier

preload spinner
SPAR {{product.DiscountPersent}}%
{{product.Title}} {{product.Title}}

Trollingfiskeri er blevet mere og mere udbredt og der ses et stigende antal fiskere, som udøver denne form for fiskeri på fjorden. Trollingfiskeri er en god måde at fiske på, da du dækker et større areal.
I Danmark er der forbud mod trolling- og dørgefiskeri fra et fartøj, der drives ved motorkraft inden for en afstand af 100 m. fra lavvandslinien.
 
Trollingfiskeri har førhen været anvendt af erhvervsfiskere, men er ellers en metode, som benyttes af lystfiskere. Fiskeriet dyrkes især i saltvand, og lystfiskernes primære mål er at fange havørred og laks. Til dette benyttes primært trollinghjul.
Trollingfiskeri dyrkes overalt i Danmark, dog ikke særligt meget langs den jyske vestkyst og den nordjyske østkyst. Ligeledes er det udbredt i Sverige og Finland, og i Norge og Tyskland er metoden ved at vinde sit indpas.
 
Trolling kan opdeles i fire forskellige metoder – overfladetrollling, dybdetrolling, paravanetrolling og trolling med Planer Board. Metoderne kan kombineres, så det er muligt at fiske med to eller tre forskellige metoder samtidig på samme båd.
Det er i dag muligt at fiske med 10-12 stænger ad gangen fra en båd. Der er dog ikke så mange trollingfiskere, der anvender så mange stænger. De fleste vælger at fiske med 3-6 stænger ad gangen. Hertil vælger mange at benytte paravaner for at gøre det lettere at holde linerne fri fra hinanden. Trollinghjul anvendes ligeledes til denne form for fiskeri.