Alt om trolling fiskeri og trollingudstyr

Måske har du allerede hørt om trolling fiskeri, eller måske er du nysgerrig: hvad er trolling? Her hos Fluer kan du blive klogere på alt om trolling - lige fra metode, trolling opsætning og trollingudstyr

Trolling som fiskemetode

Trolling er en særlig metode til at fange fisk, som har vist sig at være ganske effektiv. Ved denne fiskemetode fisker man fra en båd, hvor en agn bliver trukket. Trolling som fiskemetode kan bruges med større både og helt ned til en mindre jolle. Båden skal bare bevæge sig langsomt frem gennem vandet med en anbefalet fart på omkring 2 eller 2,5 knob. Derudover foregår trolling fiskeri oftest i saltvand. Med trolling kan man fange mange forskellige fisk, som for eksempel laks, hornfisk, ørreder og makrel, men også fisk som torsk, der bevæger sig mere på bunden. 

 

Udover at være en effektiv fiskemetode, så er fordelen ved trolling også, at man kan fiske på dybere vand eller steder, som er svære at nå fra land. Med trolling kan du også justere og tilpasse det til dit niveau eller behov. Du kan for eksempel holde det helt enkelt ved at trække en eller to blink fra en jolle. I den anden ende af skalaen kan du også bruge op til 15 stænger spredt ud over et større areal på både siderne og i dybden. Overordnet set findes der 4 forskellige metoder til trolling fiskeri, som du kan læse mere om nedenunder.    

Opsætning til forskellige trolling metoder 

De 4 metoder, der kan bruges til trolling fiskeri, er ret forskellige, kan noget forskelligt og har derfor også forskellige opsætninger. De 4 metoder er:

 

  • Overflade-trolling
  • Dybde-trolling
  • Paravane-trolling
  • Trolling med Planer Board

 

Metoderne kan kombineres på kryds og tværs, så du kan lave en trolling opsætning, der passer lige til dig og din båd. 

 

Overflade-trolling er den enkleste metode og kaldes nogle gange også for dørge-fiskeri. Som navnet indikerer, fisker man kun i overfladen med et blink eller wobler, som trækkes mellem 20 og 30 meter efter din båd. Overflade-trolling er bedst, hvis du sejler tæt på fjorde eller andre steder med lavt vand. Hvis man gerne vil en meter eller to dybere ned i vandet, kan man binde et lille blystykke på blinket. 

 

Dybde-trolling er en metode, hvor du kan komme dybere ned i vandet - cirka 50 meter ned. Du kan have flere liner ude, men det er også en metode, som kræver mere udstyr. For at få blinket ned i en bestemt retning og dybde, er der brug for en downrigger, og på større både kan der være plads til fire downriggere, men normalvis bruger man kun to. Med opsætning er det nemmest kun at have én stang pr. downrigger, da linerne ellers hurtigt kan filtre sammen. 

 

Paravane-trolling kan ligesom dybde-trolling også komme ned i dybden, dog normalt kun omkring 10 meter. Derudover kan man med paravane-trolling også få blinket til at bevæge sig ud til siden. På den måde kan man fiske over et større område på samme tid og stadig undgå, at linerne filtrer sammen. Der kan vælges forskellige løsninger i forhold til opsætning, alt efter om man vil bruge en Dipsy Diver eller en Side Planer. 

 

Trolling med Planer Board er til trolling fiskeri over store, åbne vandområder, hvor der ikke er brug for at styre båden uden om andre ting. Fordelen er dog, at man kan fiske over et ret stort område, fordi Planer Boardet kan trækkes cirka 30 meter ud. Trolling med Planer Board kræver, at der er en mast på båden, som kan trække et spil. Med denne trolling metode fisker man ofte ikke med mere end tre stænger. 

Det vigtigste udstyr til trolling 

Alt efter hvilken trolling metode du vælger, er der brug for forskelligt trollingudstyr. Dog er der generelt trollingudstyr, som du får brug for uanset metoden. For det første er blink eller woblere en uundværlig del, når du vil prøve kræfter med trolling fiskeri. På vores hjemmeside finder du et stort udvalg endegrej til trolling i forskellige former, farver og størrelser. Med et godt blink i vandet kan du skabe bevægelse og synlighed, så fiskens interesse vækkes.  Du kan også få brug for trollingudstyr som klemmer, stangholdere og tasker. Når først du er ude på båden, er det vigtigt, at du har det mest essentielle udstyr på plads. Vi vejleder dig gerne i, hvordan du bedst gør dig klar til trolling fiskeri med det forskellige udstyr.    

Mere information om trolling

Sidder du med andre spørgsmål omkring trolling eller har du brug for mere information til det forskellige udstyr? Hos Fluer vil vi gerne hjælpe dig godt i gang, så du får den bedste oplevelse. Du er derfor meget velkommen til at kontakte os - enten på telefon 71 71 80 80 eller via vores email fiskegrej@fluer.dk. Vi glæder os til at høre fra dig og udstyre dig med det bedste grej til trolling fiskeri.