Endegrej

Du kan ikke tage på fisketur uden endegrej - med mindre du vil fange fisk med dine bare næver. Som navnet antyder, er endegrej det udstyr, du sætter for enden af din fiskeline. Det kan eksempelvis være et blink, en pirke eller en wobler. Du kan dog ikke bruge det samme endegrej til alle slags fiskeri. Der findes specialudstyr til alle former for fiskeri, hvilket betyder, at der er forskel på, om du eksempelvis skal fange havørreder eller torsk. Som du kan se her på siden, har vi delt vores endegrejkategori op i forskellige underkategorier, så du nemt kan finde det endegrej, der passer til den form for lystfiskeri, du foretrækker.

Endegrej findes i mange former og farver

Endegrej er nok den mest farverige del af dit fiskeudstyr og kommer i mange forskellige former. Der findes utallige muligheder, men for at holde det overskuelig, snakker vi primært om blink. De bliver nemlig brugt som endegrej til både spinnefiskeri, bombarda, put & take-fiskeri og trolling. På grund af sin alsidighed er blink meget populære.

 

Endegrej fra danske producenter 
Det er vigtigt at bakke op om vores lokale producenter af endegrej. Derfor har vi et stort udvalg af endegrej fra danske producenter. Disse kendetegnes især ved deres høje kvalitet og gode håndværk. Hvert blink er med dansk håndarbejde og fantastiske egenskaber med airbrush. Se bl.a. de flotte danske blink fra mærkerne Otto Poulsen, OGP, MTN, JK Paint og Jack Rapid.

 

Endegrej til forskellige typer fiskeri 
Det er vigtigt, at man køber endegrej, der passer til den type fiskeri, som man primært bruger tid på. Det er især vigtigt, fordi grejet minder meget om hinanden.. Endegrej eller blink til bombarda fiskeri og spinnefiskeri ligner eksempelvis meget hinanden. Dog er blink til spinnefiskeri lidt speciel. Der findes nemlig 4 typer; kystblink, gennemløber, lakseblink og microblink. Du vil også opleve, at mange af disse produkter kan findes i kategorien Put & Take. De blink, der bliver brugt til det normale spinnefiskeri, vejer ofte mellem 10-40 gram og kaster derfor langt på en normal spinnestang. Nogle gange kan fisk godt være meget sky, og derfor kan det være nødvendigt at fiske med mikroblink, disse blink skal enten kastes med et bombarda flåd eller på en UL-stang (ultra light).

 

Få styr på endegrejet: Lige, s-formede eller runde blink?
Formen på blink kan gøre stor forskel i, hvordan blinket svømmer i vandet. Der findes bl.a. lange, runde og s-formede. Derudover har formen og vægten af dit endegrej også betydning for, hvor hurtigt de skal spinnes ind. 

Et s-formet blink har en god kastelængde og kan spinnes langsommere ind på grund af den svingende bevægelse i vandet. S-formede eller ‘zig-zag’ blink er gode til at fange havørreder. 

Til sidst nævner vi også runde blink eller skeformede blink, som de fleste nok vil kalde dem. Disse har ofte en meget lille vægt og bruges derfor tit til Ultra Light fiskeri (UL). Disse UL-blink kan også bruges til fiskeri med bombarda og vil sikkert sørge for, at fisken kommer til at bevæge sig. UL fiskeri er den ideelle kombination af tålmodighed, udfordring og sjov. UL-fiskeri er dog ikke for alle. Det er svært og forholdsvis dyrt. Måske har du næsten al din UL-udstyr på plads - undtaget blink. Hvis du vil kaste dig ud i det, så har FTM lavet en hel ny serie ‘’Bilg Spoon UL blink’’, som vi anbefaler.

 

Endegrej og årstid: Vælg din blinkfarve efter årstiden
Blink findes i alle farver på farveskalaen. Fra de mest iøjnespringende blink i fluorescerende farver som gul og grøn, til de mere neutrale farver som sølv og kobber. Nu spørger du nok, hvornår bruger jeg et hvidt blink og hvornår et sort? 

Hvis du er i tvivl om, hvilken farve blink du skal vælge, kan du som udgangspunkt se på temperaturen og den del af året, du gerne vil ud og fiske. Du vil helst finde en blinkfarve, der blendes godt med farven af fisken, men samtidig har kontrast nok med vandet og lysforhold.

Egentlig består næsten alle blink af mindst 2 farver, hvor dem i sølv og hvid som regel kan bruges hele året rundt. Fisker du i foråret, anbefaler vi at vælge et grønt. Er temperaturen stadig lidt bagefter, kan du med succes også bruge røde og sorte. En tommelfingerregel: Jo koldere det bliver, jo mere synlig skal farven være på dit blink. Derfor ses ofte røde og orange blink om efteråret og bliver de skiftet ud med grønt eller gul om foråret. 

Vil du gerne vælge dine blink strategisk, kan du også anvende blink i naturlige farvekombinationer. For eksempel grøn & sølv og grøn & kobber. Det er klart, at nogle fisk skal ‘snydes’ lidt mere for at få dem til at bide. Hvis de ser dine blink fra en lang distance, har de også mere tid at tænke sig om, om de vil bide eller ej. 

Er du mest til natfiskeri, skal du helt klar anvende sorte blink, da kontrasten med himlen er størst og derfor mest synligt. 

 

En vigtig del af endegrejet: fiskekrogene 
Ligesom andet endegrej, skal fiskekroge også passe til den type fisk, som man ønsker at fange. Hvis du bruger en forkert krog, kan du risikere at miste din fangst eller at du bare aldrig får fanget noget. For nogle typer fisk giver det desuden mening at købe en krog, der består af flere kroge, så man kan fange flere fisk på samme tid.

Har du flere spørgsmål om endegrej i det bredeste forstand, skal du endelig kontakte os.