Al slags vejr er fiskevejr! Men det kræver nu også, at man har udstyret på plads - for ellers kan det hurtigt blive en våd og kold omgang. Hos Fluer har vi fået 4 gode fiskerjakker fra Hodgman på hylden, som du kan læse mere om lige her. Med en god fiskejakke eller vadejakke kan du altid være klar på en fisketur - om det så er i regnvejr, solskin eller blæsevejr.
En fiskejakke i godt materialevalg
Når det kommer til at have udstyret - og ikke mindst beklædningen - i orden til en god fisketur, så handler det ofte om materialevalg. Det rigtige materialevalg kan gøre fisketuren sjovere, lettere og mere behagelig. Derfor er der selvfølgelig også tænkt over valget af materialer i vadejakkerne fra Hodgman. Fiskejakken Hodgman Aesis Shell er udviklet ud fra fiskerens behov - med tanke på både det praktiske og det komfortable.
Denne fiskejakke har nemlig tre lag, som gør den vind- og vandtæt. Derudover er lynlåsene også vandtætte, så du er sikret mod vind og vand fra åbningen. Det kan næsten lyde lidt varmt - men det er der også tænkt på! Det valgte materiale i fiskejakken giver en god åndbarhed, så du kan bruge den i forskellige årstider og i forskellige temperaturer. Vadejakken fås i to forskellige farver, grå og bronze. Det er to farver, som falder godt ind i naturens omgivelser og gør det sværere for fiskene at få øje på dig.
Soft shell vadejakke - en favorit hos fiskeren
Er du på udkig efter en god fiskejakke eller vadejakke, som du kan bruge hele året rundt? Så kan det være en god idé at kigge efter en softshell jakke, for det er nemlig et materiale, der passer til både sommer, efterår, vinter og forår. Hodgman Aesis Softshell er designet med et vandafvisende softshell materiale og indvendigt med fleecefoer, der gør den vindtæt. Dertil er vadejakken også udstyret med to håndvarmelommer og en brystlomme med lynlås. I nakken kan du også stramme kraven på vadejakken, hvis det bliver koldt, eller hvis det begynder at regne.
Multifunktionel 3-i-1 fiskejakke
Har du nogle gange svært ved at vælge den rigtige jakke, når du skal ud på fisketur? Så kan Hodgman Aesis 3-i-1 fiskejakke lige være noget for dig! Denne jakke har mange muligheder, og du kan bruge den på forskellige måder - alt efter vind og vejr. Fiskejakken består af en yderjakke, som beskytter selv mod store mængder vand og kold vind. Denne kan tages af, hvis du for eksempel får det for varmt. Inderjakken kan nemlig bruges for sig selv og kan transportere damp fra kroppen, så du ikke bliver kold senere. Derudover har fiskejakken også en praktisk, aftagelig hætte og flere praktiske lommer med lynlås.
Vadejakken der holder dig tør under hele turen
Hvis man på fisketuren først er blevet våd, kan kulden hurtigt snige sig ind - og så kan fisketuren godt føles lidt lang. Derfor er det vigtigt med en god vadejakke, der kan holde vandet ude, så du kan holde dig tør og varm under hele turen. Kvalitet ligger nogle gange i de små detaljer - og det kan man se i denne vadejakke fra Hodgman. Vadejakken Hodgman Aesis Sonic Wadelite er nemlig skabt med et mål om vandtæthed for øje. Denne vadejakke er perfekt til de lidt varmere fisketure, hvor man ikke behøver at pakke sig helt ind. Alligevel kan selv den dejligste sommerdag pludselig byde på et regnskyl - og så er det vigtigt at være forberedt. Hodgman Aesis Sonic Wadelite er en utrolig let vadejakke, som nemt kan pakkes sammen og fylder minimalt i tasken. Udover at være let, er vandtætheden også helt i top. Det betyder, at du kan holde dig helt tør - også hvis du vil sætte en fisk ud igen eller hurtigt skal have fat i noget i vandet.