6 gode grunde til at fiskeri er en sund livsstil

Det kan være helt fantastisk at fange den fisk, du har været på udkig efter og mærke vægten i spanden, mens du trasker hjemad. Men det handler ikke altid om at få den største fisk på krogen - for fiskeri har som hobby mange andre kvaliteter. Læs med videre og bliv klogere på, hvordan fiskeri kan være en del af en sund livsstil med både natur og velvære. Hvem ved - måske kan en fisketur give mere end en velsmagende fisk på tallerkenen? 

 

  1. Masser af frisk luft

Først og fremmest er fiskeri en sund hobby, for her kommer man ud i naturen og kan få masser af frisk luft. Det kan lyde simpelt, men frisk luft kan have mange fordele. Hvis man for eksempel har et almindeligt kontorjob eller et arbejde, hvor man normalt er meget indenfor, kan det være tiltrængt og utroligt forfriskende at tage ud at fiske og få frisk luft. Når man er ude og får ilt til hjernen, kan det både gøre dig i bedre humør, gøre dig mere frisk og give dig bedre søvn. Den friske luft i naturen kan altså give mere energi til hverdagen. Derudover er fiskeri nærmest godt i al slags vejr - så der er ingen undskyldning for ikke at tage afsted. 

 

  1. En pause med ro og stilhed 

En af de ting, man også i høj grad kan nyde som fisker, er roen og stilheden. Det kan nemlig være næsten meditativt at tage ud at fiske, for i en stund kan man bare nyde øjeblikket. Især hvis man fisker alene, kan der være ro til at klare hovedet for tanker og bare fokusere på én ting. Ligesom godt med frisk luft kan det også give mere energi og overskud, og det kan måske være tiltrængt i en hverdag, der hurtigt kan fyldes op med arbejde, børn, madlavning eller noget helt fjerde. Sig giv dig selv lidt velvære og tag ud på en fisketur, hvor du kan komme helt ned i tempo og nyde stilheden. 

 

  1. Sociale fællesskaber over fiskeri 

Fiskeri er også en fantastisk hobby, hvis man søger fællesskab med andre med samme interesse. Der findes for eksempel mange foreninger i landet, som man kan blive en del af og på den måde udvide sit sociale netværk. Det kan være en god måde at skabe nye bekendtskaber, hvor man kan udveksle erfaringer. Det kan være, at man kan hjælpe andre eller måske selv kunne bruge et godt råd til, hvilken flue man skal bruge, hvis man går efter en gedde. I fællesskab med andre kan man lave sjove fiskekonkurrencer og sammen skabe gode minder.  

 

  1. Frisk fisk på menuen 

Udover at det kan give en dejlig succesfølelse, når man har fået en stor og flot fisk på krogen, så kan det også være tilfredsstillende at skaffe sin egen mad. At fiske og få en fangst på krogen kan måske sammenlignes med at have sin egen køkkenhave. Godt nok sørger man ikke selv for at fiskene er der - medmindre det er en put & take-sø - men man ved, hvor maden kommer fra, og man har selv arbejdet for at få den på tallerkenen. Det er vigtigt at vide, hvor maden kommer fra, og ikke mindst at have respekt for naturen - og fiskeri kan derfor være en god og lærerig måde at fortælle om det til børn.

 

  1. Fiskeri giver god motion 

Selvom man måske ikke tænker over det, så er fiskeri faktisk også en hobby, hvor man kan få god motion! Ofte skal man jo lige finde et godt sted og ofte prøver man måske at fiske flere steder på den samme fisketur. På en god fisketur kan man derfor hurtigt få travet et par kilometer - og det er sundt for både krop og sjæl. Faktisk er det helt oplagt med en lang gåtur, for så kan man - udover at fiske selvfølgelig - også nyde den flotte natur. Der er jo som regel en skøn udsigt, om det så er ved en å, en sø, kysten eller et helt fjerde fiskested. 

 

  1. Tid til fordybelse 

Hvis man har fiskeri som hobby, så har man også en hobby, hvor man rigtig kan fordybe sig! Som fisker kan man hele tiden nørde og blive klogere på nyt udstyr, andre teknikker eller uafprøvede fiskesteder. Det er en sund hobby, hvor man kan dyrke sin nysgerrighed og sparre med andre eller selv gå på opdagelse. Så måske er det på tide med en fornyelse af udstyret eller ekstra fiskegrej til samlingen? Her på vores hjemmeside finder du et stort udvalg af meget spændende udstyr, og vi har noget til enhver stil. Kontakt os gerne, hvis du er på udkig efter noget specifikt eller måske ikke kan finde det, du søger - så hjælper vi dig gerne til din næste fisketur.