Surfcast stænger
Surfcast stænger er nok de mest voldsomme stænger, du møder i en almindelig grejbutik, de kan være op til seks meter lange og være tykke som en arm. Surfcast stængerne bruges til lange kast med store lodder på åben kyst efter fladfisk. Stængerne skal have en vis styrke for at kunne håndtere disse kast med de tunge vægte. Det kan virke overvældende første gang man står med en i hånden.
Surfcast stængerne er ofte to- eller tredelte. Det er et kompromis mellem at kunne fragte stangen og ikke svække stangen for meget med for mange delinger.
Filosofien bag en tredelt Surfcast stang er en blød top, en medium mellemdel og en stiv bund.
Toppen tjener to formål. Den skal styre blyet i indledningen af kastet, og den skal vise nap på agnen. En meget blød top viser selv små nap, men den er også meget påvirkelig af vind og bølger på linen. Den meget bløde top er til dem, der endnu ikke har kasteteknikken under fuld kontrol. En stiv top har fuld kontrol over blyet fra første bevægelse, hvilket er en fordel, hvis du er en dygtig kaster.
Det er derfor vigtigt, når du køber din Surfcast stang, at du er ærlig omkring din kasteteknik, for at få det optimale ud af din stang.
Der er udviklet specielle forfang og specielle lodder til Surfcast stængerne, og alt dette kan vi hos Fluer hjælpe dig med, så du får den helt rigtige pakke til din Surfcast stang.