Skydehoveder
Et skydehoved (SH – Shooting head) er i bund og grund en videreudvikling af WF linen. Det består af et hoved koblet på en tynd skydeline (runningline).
Et skydehoved har stor betydning for din succes med fluefiskeri. Skydehovedet skal være tilpasset stangens længde og kastevægt. Det er vigtigt for din kasteoplevelse, at du har det helt rigtige setup, som passer til netop dig.
Skydehoveder kan have forskellige længder, tykkelser og vægt. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte vores kompetente personale, som kan guide dig gennem junglen af forskellige runninglines, skydehoveder og forfang.
Skydehovedsystemet består af to liner - en skydeline og et skydehoved. Disse to liner forbindes med loop til loop systemet. Skydelinen skal være tynd for at minimere modstanden i stangøjerne under kastet. Disse skydeliner kan være lavet af forskelligt materiale, lige fra en opbygning der minder om den almindelige flueline til en monofilline.
Skydehovedsystemet bliver mere og mere populært blandt kystfiskere, da dette system giver mulighed for et længere kast.
Skydehovedet kan have mange forskellige former og dermed have lige så mange forskellige egenskaber. Det mest almindelige ’standard skydehoved’ er god til overhåndskast. Find det skydehoved der passer til dig og din stang her.
Kystfluefiskeri er en effektiv metode til at fange havørred
Fluefiskeriet er siden sin start eksploderet i udbredelse, og langs mange kyststrækninger er fluefiskeriet i dag klart at foretrække frem for spinnefiskeriet.
Denne udbredelse skyldes i bund og grund, at fluefiskeriet i visse perioder er spinnefiskeriet langt overlegen med hensyn til fangstmuligheder.
Nutidens lystfiskere er virkelig lystfiskere. De fisker ikke fordi de behøver, men fordi de har lyst og nyder det. Derfor søger mange mod en fiskeform, som giver stor fornøjelse samtidig med en god fangstmulighed. Her vinder fluefiskeriet klart. Har du først mærket fluelinen stramme mellem fingrene og set den store tunge fisk vende sig i overfladen foran dig. Ja, så er du for evigt solgt til kystfluefiskeriet.
Der er gode muligheder for at fange havørred med fluefiskeriet. Havørredens primære fødeemner er smådyr, som rejer, tanglopper, orme osv., og disse kan let imiteres med forskellige fluer og indtagningsteknikker. Disse små byttedyr opholder sig i det kystnære vand, hvorfor du har mulighed for at nå havøredens fødesøgningsområde med dit kast fra kysten.
Havørreden er villig til at hugge efter de små naturtro fluer, hvilket gør kystfluefiskeriet til en let, simpel og fangstsikker fornøjelse.
Kystfluefiskeriet er altså lige til at gå til for enhver. Det kræver blot et setup, som passer til netop dig, hvad enten det er en WF line, eller om det er et skydehoved forbundet med en runningline. Selvfølgelig er der mange ting at tage stilling til i forbindelse med fluefiskeriet, men ofte kræver fluefiskeriet, at du gør dig dine egne erfaringer ude ved vandet.
Vores kompetente personale står altid klar til at besvare spørgsmål eller rådgive dig. Hos Fluer.dk kan du både finde samlede fluesæt eller selv sammensætte dit eget sæt. Se vores store udvalg af fluesæt her.