Vaders er uundværlige for den aktive lystfisker. Når du er iført vaders, har du mulighed for at komme langt tættere på fiskene, end når du er fanget på kysten. Der findes mange forskellige varianter af vaders, men især de åndbare vaders er et sikkert hit, når du bevæger dig meget, mens du fisker. De åndbare waders er fremstillet af et tyndt, vandtæt materiale, som det er muligt at ånde igennem. Det giver den vanddamp, der opstår, lov til at passere ud gennem materialet. De åndbare vaders hjælper til, at der danner sig kondens på indersiden, og du får derfor et bedre indeklima i dine vaders.
Separat vadesko eller faste vadestøvler
Det kan være svært at navigere rundt i alle de forskellige typer af åndbare vaders. Det handler derfor om at gøre sig klart, hvilke funktioner der er vigtige for netop dig og dit fiskeri. Ønsker du, at skoene er en fast del af dragten, eller skal vadeskoene være separate? Der er fordele ved begge slags. Modellerne med faste støvler er nemme at tage af og på. De er derfor en fordel på varme sommerdage, hvor man kan få lyst til at tage en pause og få lidt luft til benene. Samtidig kan den faste støvle være en fordel på de kolde dage, hvor det kan være svært at holde varmen. Det skyldes, at den faste støvle ikke strammer ind omkring fødderne og derfor ikke nedsætter blodforsyningen til fødderne, som de snørede støvler kan gøre. De separate sko er dog en stor fordel, hvis du vil gå meget under fiskeriet. De har nemlig en langt bedre pasform og giver en meget bedre støtte til fod og ankel. Ofte er de separate sko også lavet med en anderledes bund, der gør det nemmere at vade på glatte og vanskelige underlag.
Bevægelighed er et vigtigt element
En anden vigtig ting, når du skal ud og investere i nye vaders, er, at de sidder godt. Og med godt menes det, at du skal være i stand til at bevæge dig frit i dem. Du skal derfor tage højde for, hvilket tøj du ofte har på, når du fisker, og sikre at der er plads til dette tøj, i den model du vælger. Du skal derfor være sikker på ,at du vælger den rigtige skridtlængde, og et andet godt trick, når du skal købe vaders, er, at sikre dig at du uden besvær kan gå helt ned i knæ i dem. At finde den rigtige størrelse er enormt vigtig. Ikke kun fordi at de åndbare modeller er knap så elastiske i materialet som andre modeller, men også fordi at det kan sætte et unødigt stort pres på syninger og svejsninger, hvis du har valgt dem for små.