Majfluer

Majfluen er den største døgnflue vi har i Danmark. Disse majfluer sætter dagsordenen fra midten af maj frem til midten af juni, afhængigt af vejret kan klækningerne variere to til fire uger.

I denne periode er det vigtigt at have et udvalg af majfluer med i flueæsken. Det der gør majfluefiskeriet så fascinerende, er først og fremmest at se de store mængder døgnfluer. Samtidig oplever du de ellers så sky fisk i løbet af få dage gå fuldstændig amok i et ædegilde, som du kun får lov til at overvære i knap tre uger.

 

Med den rigtige majflue i majfluetiden har du mulighed for at gøre årets fangst, fordi åens store og ellers så sky fisk er hugvillige i denne periode.

For at få det optimale ud af din majflue er det vigtigt, at du er i stand til at spotte, hvilke majfluer der danser på vandet i den å, hvor du fisker. For hvis du registrerer, at fiskene napper efter de sværmende majfluer, er det en god ide at påmontere en flue, der ligner de levende.

 

Har du lyst til at eksperimentere med at binde dine egne majfluer, kan du her finde alt, hvad du skal bruge. 


{{amount}}

{{discount | currency_format}}

{{product.Title}}

{{discount | currency_format}}

Majfluer og store bækørreder

For at komme i kontakt med de store bækørreder kræves der udholdenhed, forsigtighed og kendskab til fiskens adfærd. Det specielle kendetegn ved de danske bækørreder er den buttede snude og gule bug.

De store bækørreder er ikke blevet store uden grund. De er nemlig yderst forsigtige og sky, de smider kun sjældent denne forsigtighed over bord.

 

Måske kun en eller to gange på en sæson hvor størrelsen eller mængden af føde får dem til at gå amok, er de til at få til at hugge. Majfluen er et godt eksempel på et fødeemne, som kan få størstedelen af bækørreder til at blive uforsigtige.

Det er dog vigtigt, at du kender din å, og ved om majfluerne klækker netop her, da der skal et tilstrækkeligt stor antal klækkede majfluer til for at vække fiskens interesse.

 

Majfluefiskeriet er sandsynligvis den eneste periode, hvor alle åens bækørreder både små, store og de allerstørste deltager i et ædegilde af en anden verden, og hvor dine chancer som lystfisker for at fange din trofæ ørred er allerstørst.

 

Du kan dog som lystfluefisker være ude for, at majfluerne begynder at klække, og du tror, at den perfekte fiskeperiode er skudt i gang, men at regnen så indtræffer. Som vi er så vant til i Danmark, kan vejret være meget ustadigt, og den begyndende lune periode kan hurtigt afbrydes af regn og køligere temperaturer. Et sådan skift i temperaturen vil med det samme sætte sine spor i klækningen, som på grund af regnen og de lavere temperaturer vil gå i stå. Her bliver du nødt til at vente på, at solen igen finder vej og kan varme alting op, så klækningen igen bliver sat i gang.

Der findes ikke noget fiskeri på kloden, som kan hamle op med fiskeriet i denne periode. Stort set alle vil have succes hos de aggressive fisk. Selv åens absolut største og mest forsigtige fisk har forvildet sig ud af dybet og er hugvillige.

 

Har du spørgsmål angående valget af  flue eller gode fiskesteder, er du altid velkommen til at henvende dig i butikken i Vejle eller sende os en mail. Vores erfarne personale står altid klar til at rådgive dig.